Eksistentiel coaching - den gode samtale
Eksistentiel coaching har fokus på de centrale livsdilemmaer og de store livsspørgsmål.
Hvordan finde mening i en til tider kaotisk verden der dagligt udfordrer med valgfrihed, forpligtigelse, engagement, lykke og lidelse, kærlighed og aleneværen, medgang og modgang, og hvordan kan kriser bidrage til udvikling?
Eksistentiel coaching er rettet mod nuet og fremtiden. Eksistentiel coaching forener det bedste fra filosofiens og psykologiens verden, organisationsforståelse, spiritualitet og holistisk menneskesyn og styrker motivationen til at nå dine mål.
Eksistentiel coaching bygger på nogle antagelser og principper.
- Første princip: indbyrdes forbundethed. Vi betragter altid mennesker som en del af noget større.
- Det andet princip: eksistentiel uvished. Mennesket kan ikke afholde sig fra at søge efter sandhed, lykke, udfordring, nye oplevelser og frihed; men har ingen garanti for at det nogensinde vil nå sine mål.
- Det tredje princip: eksistentiel angst. Angsten er et uundgåeligt element i den menneskelige eksistens, en given størrelse, der gennemsyrer de fleste livsudtryk.
- Et hvert menneske har sit eget verdensbillede som dannes gennem livet. Verdensbilledet udfordres gennem livet og kan ses som en proces der slutter med døden. Verdensbilledet har både iboende muligheder og begrænsninger.
- Mennesket vælger selv sine værdier og antagelser; som kan give livet mening.
Eksistentiel coaching er en eller flere samtaler, hvor dit liv er i fokus fordi du ønsker afklaring, større tilfredshed, glæde og mening. Vi tror, at alle mennesker indeholder de ressourcer de skal bruge for at lykkes og have succes med de udfordringer de har sat sig for.
Der kan være eksistentielle områder som har brug for din opmærksomhed, da ubalancen ellers bliver for stor. Måske har du overset vigtige områder, som kan berige dit liv, give større tilfredshed og balance. Når man finder større eksistentiel klarhed, bliver det lettere at være nærværende og leve livet meningsfuldt.
I eksistentiel coaching giver du dig mulighed for at betragte, fordybe og filosofere over dine inderste tanker og drømme. Det handler om, det som er vigtigt for dig – det du har brug for - dine spørgsmål og dine svar – om den vej du vil vælge at gå i dit liv.
Fordi, livets dybeste mening er at leve i sandhed, ærlighed og kærlighed til sig selv og sine medmennesker.
At vælge er ikke let. Nogen gange kan selv de enkleste, letteste valg være ganske tunge. Måske vælger du med lethed, eller måske vælger du at lade være med at vælge - selv om det også kan ses på som et valg.
At tydeliggøre alternativer, kan være den hjælp der skal til for at træffe det rigtige valg. Det, at se andre perspektiver på dine alternativer kan være en hjælp - til netop at vælge din vej.
Samtalerne hjælper dig på forskellige måder til at se dig selv på godt og ondt, således at du får et mere realistisk og harmonisk billede af dine ressourcer, begrænsninger og muligheder. Dette vil hjælpe dig til at leve mere i overensstemmelse med de muligheder du indeholder.
For at støtte og styrke dit initiativ gennem coaching-forløbet, vil vi lave klare aftaler og milepæle. En proaktiv plan, der underbygger dine hensigter, er et værdifuldt redskab, til at opnå det du gerne vil.