Institut for Dynamisk Lederskab afholder informationsmøde
Vil du gøre en forskel med coaching og kommunikation?
IDL byder på flere unikke uddannelser.
Uddannelsen er kendt for at bringe det bedste frem i deltagerne gennem intens træning.
Du er dit vigtigste redskab i al kommunikation.
Derudover lærer du en række effektive værktøjer der bygger på evidensbaserede interventioner.
Tirsdag d.23 november kl.17. Mødet afholdes hos IDL. Låsbygade 20, 6000 Kolding
Tilmelding på tlf. 24 60 67 33 eller tilmeld dig her.
Hent brochure på grunlæggende coaching

Grundlæggende coaching
Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende og bevidstheds frembringende. At finde mening, værdier, mål og retning for udvikling er essentielt for mennesker og organisationer.
Formålet med grundforløbet er at tilegne sig en personlig og faglig tilgang til samtaler og menneskers udvikling. Det er et udviklingsforløb der udfordrer dig både personligt og fagligt gennem fem intense uddannelsesmoduler, hvor du vil opleve begivenheder, nærvær og læring der gør en forskel nu og de kommende mange år.
På grundforløbet vil du udvikle evnen til at være tro mod dig selv, dine værdier og det der betyder mest for dig som menneske. Et stærkt personligt lederskab er en forudsætning for at lykkes med mange af livets udfordringer.
Sammen med den personlige udvikling kommer du til at undersøge, lære og træne nogle effektive metoder, der kan gøre dig i stand til at fremkalde menneskers potentialer og motivere til læring og udvikling.
Du trænes i samtaleteknikker og kommunikation der inddrager det hele menneske. Du lærer at fungere som coach for enkeltpersoner.
Udbytte
Coach uddannelsen er et omfattende og intenst udviklingsforløb der fremelsker personlig udvikling som styrker det faglige og personlige lederskab. Du trænes i evnen til at motivere og inspirere, formidle og skabe forståelse for værdier og visioner, fremtræde autentisk og empatisk - at sætte ægte og troværdige fodspor.
Uddannelsen byder på træning og læring der gør dig i stand til at udøve coaching på et professionelt niveau.
Selvindsigt og personlig bevidsthed er afgørende for hvorvidt du kan udøve coaching på et etisk og professionelt højt niveau. På uddannelsen udfordres du til at anvende dit fulde potentiale, defineret ved fem grundlæggende intelligenser. Samtidig udfordres du til at beskrive og udvikle hvilket menneske du ønsker at være og hvad du brænder for at bidrage med.
Dine kollegaer får en sparringspartner/leder, der har en unik evne til at fremkalde klarhed og muligheder i en given situation og som mestrer coaching og teknikker der skaber optimal læring, forståelse og handlekraft.
Relationer, samarbejde, konflikter og samtaler forandres efter du har fuldført uddannelsen. Du udvikler en attraktiv evne til at være nærværende og se tingene som de er.
Målgruppe
Uddannelsens målgruppe er dig der ønsker en grundig coach uddannelse og ønsker at anvende coaching i hverdagen. Vi har uddannet mennesker der nu arbejder som selvstændig coach, er offentlige og private ledere, selvstændige konsulenter, HR medarbejdere, projektledere, undervisere og nøglemedarbejdere med stor organisatorisk berøringsflade.
Forløbet
5 uddannelsesmoduler over 4 dage
Træningsgruppe
Logbog og selvrefleksion
Læsning af litteratur
Træning med klient
Udviklingssamtale med uddannelsesleder
|
Modul 1-5 |
Undervisning |
Pause |
Undervisning |
|
Dag 1 |
|
|
18.00-21.00 |
|
Dag 2 |
9.00-13 |
13-15 |
15.00-19.00 |
|
Dag 3 |
9.00-13 |
13-15 |
15.00-19.00 |
|
Dag 4 |
9.00-13 |
13-14 |
14.00-15.00 |
Det teoretiske grundlag
Den grundlæggende teori er hentet fra humanistisk- og eksistentiel-psykologi samt den fænomenologiske tilgang. Den fænomenologiske metode antager, at coachen ikke kan vide, hvad det andet menneske har brug for, før han gennem rolig og stilfærdig udspørgen har fået den anden til at åbne sit sind og derved fået adgang til vedkommendes oplevelsesverden. Derudover inddrages der elementer fra systemisk- og positiv psykologi.
Carl Rogers betragtes ofte som empatibegrebets fader. Han betragtede empati som selve kernen i relation til klienten. At være empatisk tilstede betyder, at coachen lever sig ind i klientens situation og skaber en følelsesmæssig identificering, samtidig med at han er klar over, at det handler om klienten, ikke ham selv.
Carl Rogers udtrykte det meget klart: "Coachens eneste bestræbelse er at følge sin klient med empatisk forståelse, og via sin kommunikation af denne forståelse samtidig at udtrykke sin ubetingede positive anerkendelse, eller ubetingede accept, af klienten".
Empati er en afgørende egenskab som trænes og bevidstgøres på følgende måder:
· Primær empati: at føle med klienten; at læse nonverbale følelsesmæssige signaler.
· Samstemmighed: At lytte med fuld modtagelighed; at stille sig ind på klienten.
· Empatisk præcision: At forstå klientens tanker, følelser og hensigter.
Coachteknikkerne du træner og lærer stammer fra bl.a LØFT og GROW modellerne. IDL har med succes siden 2002 samlet teknikkerne i IDL 9-trins model.
- Motivationens psykologi og dynamik.
- Kommunikationsteori
- Individuel coaching
- Visualisering
- Mentaltræning
- Skabende nærvær
- Principperne for personligt lederskab
- Proaktiv planlægning
- Konfliktløsning/håndtering
- Træning i kommunikation og kontakt
- Krops- og behovsbevidsthed.
- Det menneskelige helhedssyn
Litteratur på uddannelsen
|
Coaching - hvad, hvorfor, hvordan |
Gjerde, Susan |
|
Coaching, læring og udvikling |
Stelter, Reinhard |
|
Det selvhelbredende menneske |
Ehdin, Susanna |
|
Vilje til mening |
Frankl, Viktor E |
|
Kommunikation og økomentale systemer |
Ølgaard, Bent |
|
Det nye lederskab |
Kierkeby, Ole Fogh |
|
Flow-optimaloplevelsens psykologi |
Csikszentmihalyi, Mihaly |
|
Motivations samtalen |
William R. Miller & S. Rollnick |
|
Social intelligens |
Goleman, Daniel |
|
Positiv Psykologi |
Myszak, Anders og Simon Nørby |
|
Løsningsfokuseret coaching |
Berg, Insoo Kim & Peter Szabó |
Læs alt om Coachuddannelse i Kolding: http://www.idl.dk/grundcoach.htm

